lejeret

Lejeret

Lejeretten er meget kompliceret og lovgivningen ændres ofte. Lejelovene er i vidt omfang beskyttelseslove for lejerne, det vil sige de kan ikke afviges ved aftale mellem parterne til skade for lejerne. Jeg og andre advokater, der arbejder med lejeret, skal være specialiserede på området.

Jeg rådgiver omkring boliglejemål og erhverslejemål, uanset om der er tale om en småhusejendom eller en større udlejningsejendom, udfærdigelse af lejekontrakter til boliglejemålene, lejeberegninger samt fremsender varslinger, både på huslejestigninger samt a conto stigninger på skat, vand og varme, huslejenævnssager, fraflytningssager, påtager mig retssager om alt inden for lejeret.